torsdag den 6. december 2012

50 år med DR's julekalender: Dem med Jens Okking (1969-70)

1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler.

I DAG: JULEKALENDEREN DER BLEV SLETTET


1969: De to i ledvogterhuset

”De to i ledvogterhuset” fra 1969 var den første af DR's tv-julekalendere, der havde skuespillere i de primære roller. Jens Okking og Anne Marie Helger udgjorde det menneskelige islæt, og parret omgav sig endda med levende dyr i stedet for julekalendernes sædvanlige menageri af dukker.

Ledvogterparrets husholdning omfattede en høne, et marsvin, en hundehvalp ved navn Jacobowski og ikke mindst en gedebuk, som stadig står lyslevende i produceren Thorkild Demuths erindring 43 år efter: ”Den lugtede afsindigt stramt!”

”Go’da, go’da, tag hatten af”
- ledvogterparrets papegøje

Endelig havde Jens og Rie en talende papegøje, hvis daglige hilsen, ”Goddag, goddag, tag hatten af”, blev julemånedens faste replik i 1969.
Thorkild Demuth fortæller om den kalkulerede brug af catchphrases i 1960'ernes kalenderserier:

”I hver julekalender skulle der være nogle gentagelser, som børn kunne huske. ”Kender du Decembervej?” havde dukken Bamselaise, som hver dag messede: ”Op med døøøren – i med døøøren”, når toget kørte igennem barneværelset. Og [i 1970] faldt mølleren ned ad slisken fra mølleloftet i hver udsendelse.”

Jens & Rie besøger Ingrid & Lillebrors julekalender i 1971
(framegrab © DR)

Hver dag i december skiftedes ledvogterparret Jens og Rie til at fortælle en historie, der havde tilknytning til radioens julekalender, som blev sendt om morgenen. Historierne var skrevet til lejligheden af forfatteren Henning Ipsen, og de handlede bl.a. om ”tykke Henning, der redder et barn fra druknedøden ved at lade ham ride på sin tykke slikmave”.

Det nærmeste, tv's julekalender anno 1969 kom på et plot, var ledvogterens forsøg på at reparere sin gamle bil inden juleaften, så han og fruen kunne besøge deres børn og børnebørn inde i byen. Ellers gik det meste af sendetiden tilsyneladende med at putte brunkager i dåser og hælde kaffe op fra en overdimensioneret kaffekande.

Jeg skriver ”tilsyneladende”, fordi ”De to i ledvogterhuset” – af alle DR's tv-julekalendere – er den eneste, som helt og holdent er gået tabt for eftertiden. Ikke ét minut af serien eksisterer i båndarkiverne. Men skal man tro dagbladenes dækning af ”De to i ledvogterhuset”, hørte julekalenderen i 1969 heller ikke til de mere bevaringsværdige.

Anne Marie Helger og Jens Okking som "De to i ledvogterhuset" (1969) | © DR

Ligesom året før efterlyste anmelderne bedre honorering af mediets visuelle krav. ”Skal vi til evig tid bare høre dem fortælle, kunne det lige så godt være radio”, skrev Politiken. Samme avis konstaterede, at ”børnenes jubel over ’Børnenes Julekalender 1969’ forekommer behersket”. En rundspørge foretaget af Jyllands-Posten bekræftede, at serien i børnenes øjne såmænd var meget sød og pudsig, men ikke spændende nok i det lange løb.

”Der er for lidt handling, for lidt bevægelse og for lidt appel i julekalenderen, og de mindre børn mister opmærksomheden, når Jens og Rie begynder at fortælle.”
– ”Louise” i Jyllands-Posten 15. december 1969

Den eneste dukke, der besøgte ledvogterhuset, stammede egentlig fra et andet af Thorkild Demuths B&U-programmer, ”Kikkassen”. Bob Goldenbaums Lillebror-dukke var på dette tidspunkt så populær, at han her fik lov at gæsteoptræde i julekalenderen med sin menneskeveninde Ingrid Skovgaard, efter at Lillebror "havde set ledvogteren og konen i fjernsynet".

Jens og Rie gjorde gengæld i 1971, da de besøgte Ingrid og Lillebror i deres kalenderserie med tilhørende julestue. Dén julekalender kan du læse mere om i morgen, den 7. december.

DE TO I LEDVOGTERHUSET (1969)
Sendt på DR TV 18.40-19.00.
Manuskript: Henning Ipsen, Thorkild Demuth.
Årets overskud går til til uddannelse af piger og drenge i Botswana.


Kalenderkunstner: Ib Spang Olsen (1969)



1970: Hvad en møller kan komme ud for, når der er nisser på loftet

Året efter ”De to i ledvogterhuset” vendte Jens Okking tilbage med tv-historiens længste julekalendertitel: ”Hvad en møller kan komme ud for, når der er nisser på loftet" (1970).

DR's kalender fra 1970 var ikke uden en vis stemning, poesi og musikalitet, men hvis nogen husker den i dag, må det nok være for de mærkværdige væsener, som omgav Jens Okkings let enfoldige møller.

"Hvad en møller kan komme ud for ..." (1970) | © DR

I "Hvad en møller kan komme ud for ..." optrådte både et spejlægsuhyre, det groteske fjederdyr Nebersavehen og ikke mindst den svævende fodbold, der lød navnet Abersagogen. Ligesom nisserne på loftet blev de spillet af marionetdukker i tydelige, sorte snore.

Abersagogen havde endda sin egen temasang, komponeret af Finn Savery:

”Abersagog-godda'
en fodbold er min krop
og hovedet ligner mest en prop med to øskner i, hop-hop
mit navn var Abersagog!”

Produceren Thorkild Demuth, der skrev kalenderen sammen med Lulu Gauguin, forklarer, at de løjerlige navne stammede fra medforfatterens barndom: ”Lulu opkaldte væsenerne efter det legetøj, hun havde haft som lille.”

SE 1. AFSNIT AF "HVAD EN MØLLER KOMMER UD FOR" (1970) på dr.dk

På møllerens loft boede en nissefamilie, der nød at gøre livet svært for mølleren. De fem drillenisser bar de eksotiske navne Pjatsbannermand, Bjancanera, Sild, Eldograno og Fjodor. Desuden medvirkede en mus ved navn Konradsen, som til forveksling lignede Magnus Tagmus i et jakkesæt.

”Fjodor var en lærd lille nisse, lidt professoragtig og litterært interesseret,” fortæller Thorkild Demuth, som hver dag i december gav Fjodor et nyt bind af Dostojevskijs samlede værker at læse.

”Bøgerne lå oppe på loftet, og der var 24 bind, så det passede perfekt. Det var en måde at tælle ned til juleaften på – ligesom de 24 togvogne i Decembervej.”

Thorkild Demuth forklarer videre: ”At have Dostojevskij med i en julekalender, det kunne de voksne more sig over. Bob Goldenbaum sagde altid, at vores udsendelser skulle have noget, som fik de voksne til at tænde fjernsynet, så børnene også fik lov at se med.”

> Se afsnit 23 af "Hvad en møller kan komme ud for" på dr.dk

Kalenderkunstner: Hans-Henrik Ley (1970)

I Politiken skrev signaturen ”F.B.” den 2. december 1970 om ”Hvad en møller kan komme ud for, når han har nisser på loftet”:
”Man tager: et godt forfatterteam … gode skuespillere og stemmer, dukker og dukkeførere, et spændende miljø (en gammel mølle), musik af Finn Savery, scenografi af Gyda Rasmussen. Man giver den alt, hvad teknikken kan trække, og så tilsætter man en del fantasi og mange dele godt humør, plus en god vilje til at vende tingene om (nissefar: ”Når jeg kommer hjem efter en lang, travl dag, vil jeg gerne have larm omkring mig”).”

HVAD EN MØLLER KAN KOMME UD FOR, NÅR DER ER NISSER PÅ LOFTET (1970)
Sendt på DR TV 18.45-19.00.
Forfattere: Thorkild Demuth, Lulu Gauguin, Jens Okking.
Dukkespillere: Finn Bentzen, Bitten Kønig, Carl Press, Hanne Willumsen.
Stemmer: Birgit Brüel, Peter Kitter, Jens Okking, Annelise Steen.
Årets overskud går til hjælp til de spedalske i Indien.

1 kommentar:

  1. Ih, tak for disse artikler om julekalender med Okking! IMDB har sørme så ikke oplistet disse to...
    Jeg er fra 1965, og kan svagt huske Okking fare vredt rundt, og jeg kan huske spejlægsuhyret - og at jeg ikke var bange for det, for det var jo tydeligt nok ikke "rigtigt" :-D

    SvarSlet