torsdag den 18. august 2016

Dirch Passer 90 år: Det menneskesky folkeeje

I dag, den 18. august 2016, har teaterforestillingen ”Dirch – en musikalsk komedie om mennesket, myten og komikeren” premiere i Tivolis Glassal i København.

Peter Langdal har instrueret stykket, der skildrer komikeren Dirch Passers liv og levned (1926-1980). Andreas Bo Pedersen træder i Dirch Passers kæmpe fodspor (bogstavelig talt: Dirch brugte skonummer 47) i hovedrollen, der bliver den kendte imitator og revykunstners første dramatiske teaterrolle.

”Andreas Bo ejer noget af Dirchs fandenivoldskhed og evne til at få folk til at le, men han kender også til medaljens bagside,” siger stykkets instruktør, Peter Langdal.

Troels Lyby spiller Kjeld Petersen, der var Passers revymakker og sjælefrænde gennem 1950'erne.

Fra pressemødet til "Dirch" (2016) - pr-foto

"Dirch - en musikalsk komedie om mennesket, myten og komikeren" er baseret på Anders August og Martin Zandvliets manuskript til spillefilmen "Dirch" (2011). Da filmen fik premiere, skrev jeg følgende essay om Dirch og Kjelds korte, men sensationelle tid som komikerduoen Kellerdirk Bros. på ABC Teatret i årene 1955-61. Mit essay er også genoptrykt i pressematerialet til teaterversionen af "Dirch":

> "Kjeld og Dirch: Et essay" (2011)

Jeg interviewede samtidig Nikolaj Lie Kaas, som spillede Dirch i filmen, om hans syn på Dirch Passer og på komik generelt:

> Interview med Nikolaj Lie Kaas: Mr. Comedy & Co. (2011)

Dirch Passer i 1972. Pr-foto: Morten Langkilde

ARTIKEL OM DIRCH PASSER:
Dirch – det menneskesky folkeeje
Brian Iskov for Dagbladenes Bureau, maj 2016

Dirch Passer blev født 18. maj for 90 år siden. Han nåede at medvirke i knap 100 filmkomedier, men det var på revyscenen, at Dirch foldede sit entertainergeni fuldt ud. Privat var Danmarks største komiker en blufærdig enspænder, og hans konfliktsky natur var med til at sikre ham en alt for tidlig død som 54-årig.

Selv om Dirch Passers flamme slukkedes alt for tidligt, lever han videre, både hos de generationer, der nåede at opleve hans storhedstid i 1950'ernes komikerduo Kellerdirk Bros., og hos de mange, som er født efter hans død i 1980.

Passers eftermæle af knap 100 spillefilm – der næsten alle var lystspil – kan stadig samle familien Danmark foran tv-skærmen. Men det var på revyscenen, foran et levende og hengivent publikum, at Dirch følte sig mest hjemme. Her kunne det 190 cm høje skur med det overraskende yndefulde kropssprog folde sit talent fuldt ud i sketcher som ”Tømmerflåden”, ”Skolekammerater” og ”Babyen (Op å då)”, der alle har klassikerstatus i dag. En uventet lyd eller betoning, et blik, et vip med øjenbrynet. Så havde Dirch Passer salen i sin hule hånd.

”Han var verdensmester i timing, og han kunne bruge tekst og sprog på en pragtfuld, næsten helt dadaistisk måde,” siger teaterinstruktøren Peter Langdal. Han opfatter Dirch Passer som en slags ”jazzmusiker af guds nåde”.



Peter Langdal er i færd med at bearbejde instruktøren Martin Zandvliets biografiske film ”Dirch” (2011) til et musikalsk teaterstykke, der skal på efterårsturné landet rundt. Ligesom filmen bliver forestillingen bygget op omkring det nære parløb mellem Dirch Passer (på scenen: Andreas Bo Pedersen) og hans makker og ”bedre halvdel”, Kjeld Petersen (Troels Lyby).

Kjeld og Dirch skabte dansk underholdningshistorie, da de i januar 1955 gik på scenen sammen som duo i Stig Lommers ABC-revy. Deres rablende tornado af crazykomik blæste taget af det lille Frederiksberg-teater og blev en landsdækkende sensation.

”Oven på 2. verdenskrig og den efterfølgende rationering føltes Kellerdirk Bros. som en befrielse. Danskerne havde brug for at le af noget, der var helt gak,” fortæller Peter Langdal. ”Ægteskabet” mellem den lille, sitrende neurotiker Kjeld og den store, dorske Dirch var sprudlende, sublimt og uden sidestykke i dansk showbiz. Men stormsuccesen havde også sine omkostninger.

”For de drenge, der stod på scenen i 1950'erne, var det nærmest som narko. Og når man har ”fest” flere gange om dagen, er det svært at komme ned igen,” siger Peter Langdal.

Den 59-årige instruktør mødte aldrig Dirch Passer personligt, men har dog arbejdet på Dirchs tidligere hjemmebane, det nu nedlagte ABC Teatret. Gennem sit arbejde med Ove Sprogøe, der var en af Dirchs få nære venner, har Peter Langdal også fået indblik i den ekstreme disciplin, som kendetegnede Ove og Dirchs generation af teaterfolk.



”De færreste ved, hvor råt og hårdt det er at skabe revy og underholdning,” siger Peter Langdal.

”Det, som ser så let og tilfældigt og helt improviseret ud, kræver timevis af forberedelser. Man skal øve sine ”skalaer” helt vildt. Ove var så ham, der pænt cyklede hjem til sin Eva efter fyraften, mens Dirch, Kjeld og de andre gutter turede videre i Københavns natteliv.”

På jobbet puklede Dirch derudad i et nærmest manisk tempo. Foråret 1961 medvirkede han i op til fem forskellige film- og teaterprojekter – om dagen. I 1962 var han med i 10 ud af sæsonens 17 danske film. Dirch brød sig ikke om at sige nej til nogen. Hans stærke pligtfølelse og konfliktsky natur blev medvirkende til hans alt for tidlige bortgang, mener Peter Langdal:
”Dirch levede sit liv mere i spotlyset end i virkeligheden. Han brændte sig selv op – ligesom hans gode ven Kjeld.”

Den 24. maj 1962, få timer efter premieren på Kellerdirk Bros.' comebackshow, faldt Kjeld Petersen pludselig død om efter flere års intenst svir og slid. Næste morgen trykte aviserne hans dødsannonce side om side med de overstrømmende anmeldelser af dét, der blev Kellerdirk Bros.' uigenkaldeligt sidste forestilling.

Tabet af Kjeld skubbede Dirch ned i et dybt hul. Han vendte revyen ryggen og sagde i stedet ja til alle filmtilbud, gode som dårlige, for adspredelsens og pengenes skyld.
Først fem år senere vovede Dirch sig tilbage på de skrå brædder. I Cirkusrevyen 1967 indkasserede han et glorværdigt comeback overfor lille Daimi i sangen ”Hvem har du kysset i din gadedør”.
”Jeg er den lykkeligste mand på Jorden, nu da jeg véd med bestemthed, at revyen er mit fremtidige felt,” jublede den genfødte Dirch Passer efter premieren.



I de følgende år var Dirch trækplastret, som egenhændigt reddede Cirkusrevyens økonomi. Men forventningerne lagde et stadig mere umenneskeligt pres på hans skuldre. Det krævede mange whiskyflasker at holde premierenerverne stangen.
”Nogen kalder det her Bakken. Jeg kalder det Mount Everest”, bemærkede Dirch kun halvt i spøg.

”Han led meget af tvivl og angst for at kunne leve op til sit eget selvbillede af, hvor godt han havde præsteret sidste gang,” siger Peter Langdal. Det er hans vurdering, at Dirch, som så mange andre teatermennesker, havde svært ved at finde den rette balance mellem kunsten og livet uden for scenen:
”Dirch ofrede sig så meget for det, han troede på, og var så perfektionistisk, at han investerede sig selv langt ud over, hvad hans krop og sjæl kunne holde til.”

Selvom hans varme fortrolighed med publikum gjorde ham til hele Danmarks Dirch, nåede kun meget få ind på livet af den private Passer. Hans grundfølelse af ensomhed blev kun stærkere efter Kjeld Petersens bortgang.

Som dreng i barndomshjemmet på Østerbro i København havde Dirch gemt sig i kosteskabet, hver gang hans forældre fik besøg i stuen. Genertheden over for andre mennesker lykkedes det ham aldrig at overvinde. Alligevel faldt damerne på stribe for hans uskyldige charme.



”Dirch havde en enorm karisma og nåede at danne par med fire skønne kvinder i sit liv. Men han var også en meget blufærdig mand, der havde svært ved at holde fast i sine ægteskaber. Han havde konstant dårlig samvittighed overfor sine børn, fordi han arbejdede så meget,” siger Peter Langdal.

Advarselssignalerne viste sig i 1970'erne i form af overvægt og skrantende helbred. Efter et hjertetilfælde i 1978 tvang Dirchs daværende kæreste, den 28 år yngre suffløse Bente Askjær, ham på kur. For en stund fremstod Dirch Passer atter slank, sund og motiveret – men det hårde liv havde sat dybe spor.

På den udstilling, som Revymuseet på Frederiksberg har lavet i anledning af Dirchs 90-årsdag,
står den lilla klovnedragt, som Dirch bar, da han den 3. september 1980 skulle på scenen i Tivolirevyen. Fra sin sufflørkasse så Askjær sin kæreste falde bevidstløs om, kort før tæppet skulle gå. Ved ankomsten til hospitalet var Dirch Passer død. Den tragiske nyhed i aftenens sene Tv-avis udløste landesorg.

Den 18. august 2016 uropfører Peter Langdal sin teaterversion af ”Dirch” i Tivolis Glassal – på selvsamme scene, hvor Dirch Passers lys gik ud for 36 år siden.

> ”Dirch – en musikalsk komedie om mennesket, myten og komikeren”

18. august (premiere)-18. september: Tivolis Glassal, København
21-29. september: Musikteatret i Holstebro
30. september-2. oktober: Odense Koncerthus
5.-9. oktober: Musikhuset Esbjerg
12.-16. oktober: Aalborg Kongres- & Kulturcenter
19.-23. oktober: Musikhuset Aarhus

> ”Dirch 90: Med humoren og livet i hænderne”

Særudstillingen kan ses på Revymuseet, Frederiksberg indtil 18. december 2016.


Blå bog:
DIRCH PASSER

1926: Dirch Hartvig Passer bliver født 18. maj på Østerbro i København.
1944: Sommerkursus på J. Lauritzens Søfartsskole Kogtved ved Svendborg. Teaterdebut i lille rolle hos Axel Illums Turnéteater.
1946: Optaget på De Frederiksbergske Teatres Elevskole.
1947: Første filmbirolle som ung bisse i ”Stjerneskud”.
1950: Gift med sin ti år ældre kollega Sigrid ”Sitter” Horne-Rasmussen.
1951: Får datteren Dorte med Sitter.
1953: Danner første gang filmpar med vennen Ove Sprogøe i ”Ved Kongelunden”.
1955: Danner revyparret Kellerdirk Bros. med Kjeld Petersen på ABC Teatret.
1956: Bliver separeret fra Sitter.
1958: Indleder et parforhold til sin 17-årige medspiller Judy Gringer.
1961: Modtager en Æresbodil af de danske filmkritikere ”for at lade sit talent misbruge”.
1962: Kjeld Petersen dør.
1963: Skifter Judy Gringer ud med den 19-årige tegner Hanne Bjerre.
1966: Får datteren Josefine med Hanne.
1967: Stort comeback på scenen i Cirkusrevyen.
1970: Gift med Hanne.
1971: Bliver ugentlig klummeskribent i Billed Bladet.
1974: Slås til ridder af Dannebrog. Modtager en Bodilpris for ”Mig og mafiaen”.
1976: Skilsmisse fra Hanne Passer. Flytter sammen med den 22-årige suffløse Bente Askjær.
1980: Dør den 3. september 1980 i Tivolis Glassal. Han begraves på Dragør Kirkegård.
2006: To af Dirchs revynumre (”Skolekammerater” og ”Fingernummeret”) indgår i Danmarks officielle Kulturkanon.
2011: Spillefilmen ”Dirch” om hans liv sælger 473.000 biografbilletter i Danmark.
2015: Dirchs 90-årsdag markeres bl.a. med en udstilling på Revymuseet på Frederiksberg og en teaterversion af filmen ”Dirch”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar